TankeGang

“Gå efter det, der gør dig glad!”

Som et helt bevidst valg flytter jeg mig, for at komme væk fra de vante omgivelser, og få et nyt syn på tingene.  Jeg prøver at gøre noget andet, end det jeg gjorde i går. Hvis der er tanker eller problemer jeg ”tumler med” har jeg stor glæde af at komme ud og gå, gerne en times tid i rask tempo. Skuldrene kommer umærkeligt ned på plads, vejrtrækningen finder sit eget leje. På tilbagevejen kan jeg pludselig høre vinden i bladene eller bølgerne mod stranden og bliver opmærksom på det, der er, lige nu og her.

en ny dag, naturoplevelse, vandretur

Solopgang på Mandø

Naturen og de grønne områder kan bidrage til at fremme den enkeltes sundhed, og ifølge hortonom Johan Ottoson kan den give os følelsen af at være del af noget, der er større end os selv.

nærvær, rekreativt, motion, gåtur

Find ro og skønhed!

Jeg tror de fleste mennesker har sådanne oplevelser af at have glemt tid og sted, at have været fuldstændig nærværende i det der er, og samtidig ha´glemt alt omkring dem.  Og jeg tror det er ”livgivende” at lige ha´sluppet hverdagen et øjeblik, langt eller kort. Det kan ophold i naturen byde på, som en enorm (og gratis) ressource ligger den der og venter på at blive indtaget uden at stille krav om at modtage noget til gengæld.

Når man bliver ved med at gå, så går det nok. Søren Kierkegaard

Mange mennesker finder det lettere at tale om det der tynger, når de kommer ud og bevæge sig, åndedrættet og kroppens bevægelser løsnes op. Det samme gør tankemønstrene.

fritid, gå dig glad, afslapning i naturen, sydfyns kyst

Fiskernes garn på Ballen Havn

Af og til spørger folk om vi har en aftale uanset vind og vejr, og det har vi. Så jeg har været i skoven i silende regn, eller en tur på stien ved Christiansminde i støvregn og blæst, men der er altid smil (og æblekinder)bagefter. Når jeg går intervalgang med diabetikerne er alle glade for at vi kom af sted, og de tunge tanker der måske dominerede dagen fra morgenstunden er lettet. Det er ikke så ringe at blive presset en smule! Og fornemmelsen af kredsløbet der buldrer, er god. Min erfaring er, at det allerede 2. gang er lettere at gå, og at de fleste faktisk kan yde lidt mere, blot fordi usikkerheden er mindsket. Dette giver en selvforstærkende effekt på kredsløb og kondition.

 

vandring med fokus, ro og nærvær

En sti, der kræver fuld opmærksomhed. Mallorca

Det er veldokumenteret at naturen bidrager til at fremme sundhed og livskvalitet, vi finder en ramme for fysisk aktivitet og sociale forhold, for at forebygge mentale træthed. I modsætning til bymiljøet lægger naturen mest beslag på vores spontane opmærksomhed, og det kræver ingen anstrengelse. Sanseapparatet får mulighed for at slappe af og opbygge ny energi. (Naturstyrelsen 2011)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *