Søren Kierkegaard ”kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå sig fra den.”

Hvorfor gå?

Med en hverdag, hvor mange af os sidder på en stol i flere timer end vi sover, er der behov for øget fokus på at bevæge sig. Og det er tilsyneladende nødvendigt at sætte det lidt i system.

Når vi skal gå, er der ikke brug for andet end et par fornuftige sko, og naturen ligger som en gratis ressource lige udenfor.

Jeg vandrer, fordi det er den mest fleksible form for motion der findes. Det kræver ikke andet end tid, og planlægningen er minimal. Rejs dig, gå ud af døren, så er du igang.

Jeg vandrer også for at stoppe det evige tanke-spind. Mine ture tvinger mig til en vis form for tilstedeværelse. Ofte oplever jeg dog, at tilstedeværelsen er blevet afløst af det modsatte, en slags ikke-tilstedeværelse, og jeg tænker “Er jeg allerede hér?”, og opdager at jeg har “gået mig glad” og let.

 

Effekten, at gå sig glad

Gevinsterne ved at komme ud og gå er mange, blandt andet

• forbedret kredsløb
• øget koncentrationsevne
• følelsesmæssig robusthed
• faldende stress-niveau
• bedre nattesøvn

OG endelig vandrer jeg for at give plads til at lytte til mig selv, til den indre vismand eller kloge kone. Plads til at ændre lidt på de overbevisninger, der forhindrer mig i at se klart på en udfordring.

Bente Klarlund, (overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, skriver om det at gå hver dag: 

– Gåturene giver mig et refleksionsrum. Når jeg løber, bliver jeg tanketom, men når jeg går, flyder mine tanker, og jeg er mere modtagelig for de indfald, jeg får. Det kan f.eks. være idéer til forskningsprojekter eller de avisklummer, jeg skriver. 
– Jeg kan godt lide at gå stort set den samme rute hver dag, og jeg har undret mig over, at så mange gør det samme som mig – hvorfor vil man ikke ud og opleve noget nyt? Men der ligger et eller andet i gentagelsen, som jeg ikke kan forklare. Andre har talt om det, f.eks. filosoffen Kant gik præcis samme tid hver dag. Det giver en disciplin, en stramhed.